Udskiftning af skæreskive (se billede B1 − B2)
- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el‑værktøjet.
- Aktivér kun spindellåsen (4) når værktøjsspindlen (18) står stille. Ellers kan el‑værktøjet blive beskadiget.
- Berør først skæreskiven efter arbejdet, når den er kølet helt af. Skæreskiven bliver meget varm under arbejdet.
Brug kun skæreskiver, der svarer til de tekniske data, der er angivet i denne betjeningsvejledning, og som er kontrolleret og mærket tilsvarende iht. EN 12413.
Brug eventuelle medfølgende mellemlæg sammen med skæreskiven.
Læg ubenyttede skæreskiver i en lukket beholder eller i den originale emballage. Skæreskiverne skal ligge ned under opbevaringen.
Udtagning af skæreskive
- Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling se Afsikring af el-værktøjet (arbejdsstilling).
- Sving pendulbeskyttelsesskærmen (3) bagud til anslaget, og hold den i denne position med hånden.
- Drej unbrakoskruen med flange (20) med den medfølgende unbrakonøgle (14), og tryk samtidig på spindellåsen (4), indtil den går i indgreb.
- Tryk på spindellåsen, og hold den nede, og skru unbrakoskruen med flange (20) ud mod uret.
- Tag spændeflangen (19) af.
- Fjern skæreskiven (5).
Isætning af skæreskive
Alle dele rengøres før isætning, hvis det er nødvendigt.
- Anbring den nye skæreskive på værktøjsspindlen (18), så klæbemærket peger væk fra værktøjsarmen.
- Sæt spændeflangen (19) og unbrakoskruen med flange (20) på. Tryk på spindellåsen (4), indtil den går i indgreb, og spænd unbrakoskruen med flange igen ved at dreje den med uret ved hjælp af den medfølgende unbrakonøgle (14). (Tilspændingsmoment ca. 20-25 Nm)
- Før pendulbeskyttelsesskærmen (3) langsomt helt ned, til skæreskiven er tildækket.
- Sørg for at sikre, at pendulbeskyttelsesskærmen (3) fungerer korrekt.
Pendulbeskyttelsesskærmen skal altid kunne bevæges frit og lukkes automatisk.
Kontrollér efter montering skæreskiven og før tænding, at skæreskiven er monteret korrekt og kan dreje sig frit.
- Sørg for, at skæreskiven ikke strejfer pendulbeskyttelsesskærmen (3), den faste beskyttelsesskærm (16) eller andre dele.
- Tag el-værktøjet i brug i ca. 30 sekunder.
Opstår der store vibrationer, sluk da el-værktøjet med det samme og demonter og monter skæreskiven igen.