Ekstra sikkerhedsanvisninger
- Opbevar el-værktøjet et sikkert sted, hvis det ikke er i brug. Opbevaringsstedet skal være tørt og kunne aflåses. Dette forhindrer, at el-værktøjet beskadiges under opbevaringen eller betjenes af uerfarne personer.
- Fastspænd altid det emne, der skal bearbejdes. Bearbejd ikke emner, der er så små, at de ikke kan spændes fast. Afstanden mellem din hånd og den roterende skæreskive er ellers alt for lille.
- Undersøg ledningen med regelmæssige mellemrum, og få altid en beskadiget ledning repareret af et autoriseret servicecenter for Bosch el-værktøj. Udskift beskadigede forlængerledninger. Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.
- Stil dig aldrig oven på el-værktøjet. Der kan opstå alvorlige kvæstelser, hvis el-værktøjet vælter eller hvis du kommer i kontakt med savklingen ved et tilfælde.
- Brug altid en beskyttelseskappe. En beskyttelseskappe beskytter brugeren mod afknækkede dele fra skæreskiven og mod utilsigtet berøring af skæreskiven.
- Forsøg ikke at bremse skæreskiven ved at trykke mod den i siden, efter at maskinen er blevet slukket. Skæreskiven kan beskadiges, brække eller forårsage et tilbageslag.
- Forlad aldrig værktøjet, før det står helt stille. Efterløbende indsatsværktøj kan føre til kvæstelser.